Bliv frivillig på Hovergården
På Hovergården ønsker vi at udvikle samarbejdet med frivillige. Vil du være med til at bidrage og gøre en forskel på Hovergården?
Du kan være med til at give vores beboere
- Gode oplevelser i dagligdagen
- Hyggeligt samvær og nærvær
- Gåture eller en tur på Hovergårdens træningsbane
- Hjælp med at løse it-problemer
- - og mere til
Du er meget velkommen til at deltage i arrangementer og være med til at skabe samvær og indhold i en hverdag for vores beboere.
Vi glæder os til at tage imod dig!
Forsikringsforhold for frivillige
Frivillige der yder en indsats i Vejle Kommunes interesse, er som udgangspunkt omfattet af Vejle Kommunes forsikringer.
For at være omfattet af en forsikring, skal arbejdet/indsatsen i en konkret sag udføres direkte for Vejle Kommune, være i Vejle Kommunes interesse og være accepteret af Vejle Kommune.