Stem­nings­billeder fra hver­dagen i Corona­tid

Anbefal denne side:

Der har været mange dage med dejlige solskinsdage, hvor vi kunne komme ud og nyde det gode vejr. 

Den 2. april bød på gækkebrevsklip, imens der blev talt om alle de gækkebrev der i tidens løb er blevet klippet. Der blev oplæst forskellige gækkebrevsvers, hvor beboerne selv kom i tanke om nogle af de vers de selv brugte da de klippe. Senere på formiddagen holdte vi påskeægsjagt i dagligstuerne i begge huse. Personalet havde hængt en masse klippede påskeæg op rundt omkring og flere af beboerne hjalp med at finde dem. Det var vildt hyggelig. Bagefter fik alle beboer udleveret en lille påskepose.

Corona eller ej - vi forsøger at fejre hverdagen og skabe gode hyggestunder såvel for den enkelte som i fællesskabet. 

Lækkerier er vi også blevet begavet med - dejligt. Vi takker mange gange. Først Hjertebageriet og i dag den 7.4. fik vi chokolade fra La Nouvelle på Uhrhøj, med tilhørende personlige kort - fra projekt “næstekærliged til plejecentre” i Vejle.

Trods nedlukning af dagscentret og besøgsforbud på Hovergården holdes humøret højt blandt beboerne og personale. Der er dagligt mulighed for gåture og vi glæder os i denne tid særligt over, at foråret viser sig fra sin bedste side. Det spreder glæde og giver røde kinder.

Personalet har onsdag før påske sendt et gækkebrev til alle beboerne sammen med en lille påskehilsen. Påskeharen  kom på besøg i begge huse - skabte glæde omkring sig.

Også onsdag før påske kom præsten på besøg - i det gode vejr kunne der lyttes til ord og sang/salmer igennem de åbne vinduer.

Her fra Hovergården ønsker vi alle en rigtig god påske.  
Pas godt på hinanden hver for sig.

Vi har taget nogle billeder her i påsken og der er blevet hygget igennem, både beboere og personale har haft en dejlig påske. Vi har nydt vejret, (de fleste dage) og lige uden for vores dagligstue/spisestue står der et fantastiske tulipantræ.

Desuden er der pyntet med påskeæg på det lille paradisæbletræ.

Camelot logen var forbi med en buket blomster. Hendes majestæt Dronningen har fødselsdag og har i den anledning ønsket at de ældre på plejecentrene, fik blomster her i påsken i stedet for hende. Sikke en fin buket til glæde for alle.

Mange pårørende har været forbi med blomster til borgerne, mundgodt til alle i form af påskeæg og slik. Vi siger mange tak.